Sneglehuset

Privat pasningsordning

Sneglehuset

Privat pasningsordning

Ingeborg

Jeg hedder Ingeborg, jeg er 56 år. Jeg kommer oprindeligt fra SønderJylland, hvor jeg er født og opvokset på en bondegård. Nu bor jeg i Søballe med min mand, Gorm. Vi har 3 børn som alle er fløjet fra reden.

Min fritid bruger jeg bl.a. som samarit i Røde Kors, og jeg er med i et pilefletterlaug. Og så spiller jeg curling om vinteren.

Jeg er oprindeligt uddannet i den grafiske branche som litograf. Det har jeg arbejdet med i ca. 18 år. Da jeg havde fået den sidste af mine 3 unger valgte jeg at gå all inn på børnefronten og blev kommunal dagplejer. Det var jeg i 6 år, derefter blev det til 12 år i SFO og fritidsklub, de sidste år var jeg også med ind over i skoleregi. Jeg havde bl.a. støttefunktion for et barn med diabetes i 0. Klasse. Jeg var ikke så glad for skolereformen, derfor skiftede jeg i 2014 branche og blev handicaphjælper. Det var jeg i 4 år. Nu er Jeg kommet tilbage til arbejdet med de små børn, og det er skønt at arbejde i Sneglehuset sammen med Marianne og Signe.

Jeg arbejder på at skabe den gode relation til barnet, at skabe tillid og tryghed og trivsel, så vi sammen kan udforske verden og lære en masse .... Hvad er det der krible krabler under en sten? Hvad er det der tegner hvide streger på himlen? Der er nok at undre sig over, snakke om, synge om og finde på lege om.